K-pop-univers, tegneworkshop med populær børnebogsforfatter, koncert, teater og krea-aktiviteter.
Biblioteket har oplevelser for små og store børn i vinterferien.
Af Biblioteket
Biblioteket Kulturværftet
I vinterferien kan børnene komme på tegneworkshop, når børnebogsforfatter Jan Kjær viser, hvordan man tegner monstre.
Kulturformidler og musiknørd Karoline Daae går i dybden med hele K-pop-universet. Efter foredraget kan børnene lave venskabsarmbånd eller K-pop light stick ud af pop.
På Espergærde Bibliotek kan børnene lave perleplader i flotte farver og med mange former. Og de får naturligvis perlepladen med hjem.
Der er også fortællekoncert med storyteller og underholder Peter Nordahl, som sammen med sin faste musiker optræder i børnehøjde med fortællinger og sange fra Hunden Ibs univers.
På Hornbæk Bibliotek kan børnene i hele vinterferien i betjent åbningstid være med til at pynte bibliotekets store fastelavnsris. Børnene kan også lave pynteting til sig selv med silkepapir i smukke farver og andre lækre materialer.
I fortælleteater Den dag Leopold blev ond læser bibliotekaren højt, mens der vises store billeder fra historien i det fysiske dukketeater.