Foto: Janne Lindgren fra "Ilden, Vandet, Jorden, Luften"
Helsingør Kommunes Biblioteker byder sensommeren velkommen med spændende arrangementer for en grønnere hverdag.
Se blandt andet Phie Ambos spritnye dokumentar Ilden, Vandet, Jorden, Luften med introduktion fra instruktøren selv på Biblioteket Kulturværftet.
Bliv klogere på, hvordan du bruger bælgfrugter bedre og mere i køkkenet med kogebogsforfatter Liv Teilmann og kvinden bag Bælgfrugter for begyndere på Espergærde Bibliotek.
På Hornbæk Bibliotek kan du blive inspireret til, hvordan du selv kan udforske Danmark til fods med den ene del af den skønne vandreduo, Frie fodspor, Marie Lau Florin, der også er forfatter til Til fods på Bornholm mm.
Og endelig er der lørdag i ugen arrangement for børnefamilier på Biblioteket Kulturværftet, hvor forfatter Jacinta Madsen læser op fra sin bog Lille Træ og viser, hvordan man kan bruge naturmaterialer kreativt.